
Om mig
Pelle Skovmøller
Jeg hjælper mindre virksomheder og foreninger med at blive mere synlige og få styr på den digitale side af tingene — ved siden af mit daglige arbejde som IT-konsulent.
Jeg er uddannet skolelærer og har arbejdet mange år i folkeskolen, de sidste tre som afdelingsleder. Undervejs blev jeg suget ind i skolens IT-afdeling: implementering af Aula, administration af iPads og Chromebooks, og et bookingsystem til undervisningsforløb, som jeg byggede i Google Apps Script. Det endte med at servicere hele kommunen med omkring 300 bookinger om året — uden performanceproblemer.
Det fik mig til at tage en kandidat i digital innovation og management fra IT-Universitetet. I dag arbejder jeg som IT-konsulent hos FOF Aftenskolen, og PS Digital er mit sideprojekt — friheden til selv at vælge, hvem jeg hjælper, og se det gøre en konkret forskel for en mindre virksomhed eller forening, uden at det skal fylde et helt team.
Jeg er fascineret af AI og bruger det aktivt i mit eget arbejde (læs gerne mit blogindlæg om det), men jeg er også bevidst om, at det skal bruges struktureret og kontrolleret — ikke bare fordi man kan.